Klik på kortet for at finde praktiktilbud i en bestemt region.
Studiepraktik på Tegnsprogs- og skrivetolkeuddannelsen på Københavns Professionshøjskole
Er du interesseret i sprog og kommunikation? Har du lyst til at arbejde i tæt kontakt med andre mennesker og være med til at skabe en ligeværdig kommunikation? Så søg studiepraktik på tolkeuddannelsen på Københavns Professionshøjskole.
I de to dages studiepraktik vil du få et indblik undervisningen, studiemiljøet og nogle af de fag, som de studerende arbejder med i studiet. Du vil møde studerende og undervisere og opleve, hvordan hverdagen ser ud, som studerende på tolkeuddannelsen.
Lidt om uddannelsen:
Tegnsprogs- og skrivetolkeuddannelsen er en 3½ årig professionsbacheloruddannelse i sprog, kommunikation og formidling. På uddannelsen får du også indsigt i tolkeetik, sproglige minoriteter og ikke mindst døve, døvblevne og døvblindes kultur og livsvilkår.
Tolkearbejde foregår blandt andet på arbejdspladser, hvor døve er ansat, i sociale situationer fx til fodboldtræning eller fest, på uddannelsessteder og ved møder med offentlige myndigheder. Måske har du også set tolke på arbejde ifm. pressemøder om Corona situationen? Arbejdet som tegnsprogs- og skrivetolk kræver altså robusthed, selvstændighed og gode samarbejdsevner, fordi man som tolk indgår i mange forskellige situationer.
At være studerende på Københavns Professionshøjskole (KP)
På KP kan du vælge imellem 22 forskellige uddannelser på otte forskellige campusser. Du vil opleve et tværfagligt miljø uanset, om du studerer til pædagog, fysioterapeut eller noget helt tredje.
I løbet af studiet kommer du ud i praktik én eller flere gange. Praktikken foregår på en arbejdsplads, hvor du får mulighed for at bruge teorien fra studiet i praksis. Det er ikke kun i praktikken, du kommer tæt på den virkelighed, du uddanner dig til. Du møder også praksisnær undervisning på KP og en del af uddannelsen foregår i simulationsmiljøer, laboratorier, køkkener og idrætslokaler.
Fra kl. 9 til kl. 15 (endelig tidsrum får du i dit praktikprogram)
Professionsbachelor, dansk tegnsprog og tolkning