Klik på kortet for at finde praktiktilbud i en bestemt region.
Hvis du vælger studiepraktik på SDU i Odense, så har vi en række ekstra tilbud til dig. Onsdag efter praktikforløbet kan du komme med på en guidet rundtur i Odense bymidte. Alle praktikanter inviteres til Quiz- og hyggeaften sammen med de studerende på Storms Pakhus (Odense Street Food). SDU giver gratis billet til letbanen og busser i Odense, frokostsandwich og drikkedunk til alle praktikanter på SDU. Du får mere info senere.
Kort om uddannelserne
Diplomingeniør i Maskinteknik
Som diplomingeniør i Maskinteknik får du kompetencer til at kunne løse konkrete problemer på en innovativ måde, fungere som projektleder for tværfaglige projekter, løse komplekse maskintekniske udviklingsopgaver, konstruere produkter, anlæg og systemer og meget andet. Du lærer at udvikle brugervenligt og smart design, vælge de optimale produktionsmetoder, beregne styrkeforhold, økonomi, holdbarhed mv., tegne i 3D CAD, lave modeller og teste prototyper på værkstedet.
På uddannelsen vil du arbejde med emner som matematik, fysik, maskinelementer, materialer og teknologi, varmetransmission, fluidmekanik og termodynamik, målemetoder, dataopsamling og behandling, projektstyring og virksomhedsforståelse.
Uddannelsen tager 3½ år, heraf ½ år i praktik. Der er mulighed for udlandsophold under uddannelsen.
Læs mere eller se film om uddannelsen på sdu.dk/maskinteknik.
Civilingeniør i Maskinteknik
Udvikling af produkter, fra simple apparater til hightech produkter såsom robotter, vindmøller og biler kræver dygtige ingeniører, så produkterne er sikre, effektive og bæredygtige. De komplekse krav til moderne produkter kan ikke opfyldes uden opfindsomhed, samarbejde og et solidt teoretisk fagligt fundament.
På uddannelsen får du igennem de problembaserede projekter en stor viden om produktudvikling, teknisk analyse og mekanisk design. Derudover er der også fokus på bæredygtighed og produktion. Denne kombination forbereder dig til at arbejde med produktudvikling af tekniske produkter og senere blive projektleder i en forsknings- og udviklingsafdeling.
Uddannelsen tager 5 år (Bachelor 3 år + Kandidat 2 år). Der er mulighed for studieophold i udlandet under uddannelsen.
Læs mere eller se film om uddannelsen på sdu.dk/ba/maskinteknik
Om praktikken
Under studiepraktikken vil du
Det endelige program for studiepraktikken vil være tilgængelig for praktikanter inde på studiepraktik.nu fra onsdag d. 5. oktober.
Praktisk information
Studiepraktikken foregår på:
Syddansk Universitet
Det Tekniske Fakultet
Campusvej 55
5230 Odense M
Det Tekniske Fakultets hovedindgang hedder Indgang T/67 - se hvor den ligger på kortet her: SDU Maps (mapsindoors.com).
Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte:
Ulf Rasmussen
Brobygningskoordinator ved Det Tekniske Fakultet
Tlf.: eller
Fra kl. 9 til kl. 16 (endelig tidsrum får du i dit praktikprogram)