Klik på kortet for at finde praktiktilbud i en bestemt region.
Elsker du fransk kultur og sprog? Og vil du gerne lære mere om Frankrigs rolle i den moderne verden?
Fransk sprog, litteratur og kultur giver dig kompetencer, så du kan udtrykke dig mundtligt og skriftligt på fransk. Men udover sproget får du også indblik i den franske litteratur i både et ældre og nutidigt perspektiv. Du lærer om Frankrigs historie, fra Revolutionen og 2. Verdenskrig og frem til i dag med de politiske udfordringer inden for EU og på et globalt plan.
Til studiepraktikken i Fransk følger du undervisningen sammen med de nuværende studerende og bliver introduceret til de forskellige fag, værksteder og andre aktiviteter på uddannelsen. Du vil få rig lejlighed til at stille undervisere, studievejleder og studerende spørgsmål om studiet, ligesom du bliver informeret om vores udvekslingsaftaler med universiteter i Frankrig, Schweiz og Belgien og får indblik i de mange jobmuligheder. Alt dette vil være med til at give dig et realistisk billede af, hvad det vil sige at læse Fransk på Aarhus Universitet.
Vi glæder os til at møde dig!
Fra kl. 9 til kl. 15 (endelig tidsrum får du i dit praktikprogram)
Fransk sprog, litteratur og kultur