ONLINE PRAKTIKFORLØB
Stort set alle intelligente, elektroniske produkter indeholder mekanik, elektronik og software. Det kaldes også for mekatronik - eller mechatronics.
Som mekatronikingeniør arbejder du med den teknologi, der ligger i krydsfeltet mellem mekanik, elektronik og software, så du kan udvikle og konstruere elektroniske produkter. Du kommer til at arbejde med 3D-designs, konstruktion af mekaniske dele, elektronik og kredsløb samt softwareprogrammering.
Samtidig lærer du at sætte det hele ind i den overordnede udviklingsproces.
Mekatronikingeniører finder ofte en karrierevej som udviklingsingeniør, projektleder, udviklingschef eller som konsulent.
Uddannelsen tager 3½ år, hvis du vil være diplomingeniør (inkl. ½ år i praktik), eller 5 år, hvis du vil være civilingeniør. Læs mere eller se film om uddannelsen her: Diplomingeniør i Mekatronik
Studiepraktik på SDU foregår i år digitalt. Vi er i fuld gang med at planlægge et online-program, hvor du kan opleve uddannelsen.
Under studiepraktikken på Mechatronics vil du blandt andet:
- Blive introduceret til uddannelsen og de områder, en Mechatronicsingeniør arbejder med
- Møde studerende og høre dem fortælle om deres hverdag og karriereplaner
- Opleve universitetet og Sønderborg by digitalt – live og på video
- Modtage undervisning, som er typisk for uddannelsen – men passer til gymnasieniveau
- Prøve kræfter med opgaver og øvelser sammen med vores studerende, der demonstrerer øvelserne live i vores laboratorier og lokaler og er med dig hele vejen online
- Blive vist rundt på byens nye lækre kollegie digitalt
- Høre om de mange spændende events og foreningstilbud, Sønderborg har at byde på, når man er studerende
Hvis du tildeles en praktikplads, kan du se det fulde program, når du bekræfter din studiepraktikplads.
Generelt om ingeniøruddannelserne på SDU
Ingeniøruddannelserne på SDU er kendetegnet ved projektorienteret undervisning i mindre hold, en lav frafaldsprocent og et godt studiemiljø. Som studerende får du desuden stærke relationer til erhvervslivet, har en høj kurs på jobmarkedet og en god startløn ved endt uddannelse.
Spørgsmål til uddannelsen eller studiepraktikken? Kontakt brobygningskoordinator Sif Petersen: sijo@tek.sdu.dk
Praktikdage
onsdag-torsdag i uge 43, 2020
Foreløbig tidsrum
Fra kl. 10 til kl. 15 (endelig tidsrum får du i dit praktikprogram)
Pladser
12
Udvælgelse af praktikanter
Fordeling ved lodtrækning
Se også
Læs mere om ingeniøruddannelserne på Syddansk Universitet