ONLINE PRAKTIKFORLØB
Klima- og Forsyningsingeniør / Climate & Supply Engineering, VIA Campus Horsens
Der er et stort behov for ingeniører inden for klimatilpasning og forsyning med vand, varme og spildevand – både i Danmark og i resten af verden
Vil du være med til at gøre den forskel, der kan være med til at sikre rent drikkevand til jordens befolkning og medvirke til at udvikle og gennemføre klimatilpasningsløsninger? Eller udfase fossile brændsler i vores fjernvarmesystemer og omdanne spildevand fra et problem til en ressource? Så kan Klima- og Forsyningsingeniør være noget for dig.
Som forsyningsingeniør kan du arbejde med planlægning, projektering eller udførelse af spændende og nødvendige projekter inden for vand-, spildevand-, og fjernvarmeområdet.
VIA Supply Engineering er en uddannelse udviklet på opfordring af, og i et tæt samarbejde med den danske forsyningssektor. Det er derfor en uddannelse med gode jobmuligheder.
I 'normal' studiepraktik følger man undervisningen i en klasse, hvor den største del af undervisningen foregår på engelsk, og hvor klassen er sammensat af elever fra mange forskellige lande. Foruden teoretisk undervisning i klasselokalet får man mulighed for at besøge vores laboratorier og for eksempel prøve kræfter med analyser af vand. Meget af dette er desværre ikke muligt, da arrangementet afholdes virtuelt - MEN vi laver et super spændende program, og vil forsøge at give jer så godt et indblik i dagligdagen på studiet, som overhovedet muligt.
Du kommer til at møde både nuværende studerende og undervisere, og vi sørger for, at du får et solidt kendskab til indholdet i studiet, livet på campus og til jobmulighederne som færdiguddannet forsyningsingeniør.
Selvom arrangementet bliver virtuelt denne gang, så gør vi alt hvad vi kan, for at lave en spændende dag for jer, hvor I kommer så tæt på livet som studerende, som overhovedet muligt. Vi glæder os til at se jer.
VIGTIGT: Dele af forløbet foregår på engelsk.
Praktikdage
torsdag i uge 43, 2020
Foreløbig tidsrum
Fra kl. 9 til kl. 15 (endelig tidsrum får du i dit praktikprogram)
Pladser
Frit optag
Se også
Læs mere om uddannelsen her