ONLINE PRAKTIKFORLØB
Spansk er et af de største verdenssprog, nummer to efter engelsk, og er i 2006 registreret som modersmål for omkring 500 millioner mennesker.
Det tales på alle verdens kontinenter, er officielt sprog i 21 lande, og der findes derudover store spansktalende befolkningsgrupper i andre lande. Når du læser spansk, får du kendskab til historie, samfundsformationer, videnskab, politik, medier, kunst, litteratur, film og meget mere, som den spansktalende verden byder på. Du kommer til at studere fortid som nutid i Spanien og i de spansktalende lande i Latinamerika. Grundlaget er studiet af selve det spanske sprog.
Til Online Studiepraktik på Aarhus Universitet kan du få smagsprøver på studielivet på Spansk og spanskamerikansk sprog. Du kan se frem til et koncentreret program, der blandt andet introducerer dig til uddannelsen og den faglige opbygning, giver et realistisk indblik i hverdagen som studerende og fortæller om de forskellige karrieremuligheder, uddannelsen giver adgang til.
Vi glæder os til at møde dig!
Praktikdage
torsdag i uge 43, 2020
Foreløbig tidsrum
Fra kl. 8 til kl. 12 (endelig tidsrum får du i dit praktikprogram)
Pladser
14
Udvælgelse af praktikanter
Fordeling ved lodtrækning
Se også
Læs mere om uddannelsen her