Klik på kortet for at finde praktiktilbud i en bestemt region.
Kan du godt lide en naturlig forklaring? Vil du fordybe dig i samspillet mellem masse, rum og tid i moderne og klassisk fysik? Eller er du interesseret i at fremstille og undersøge strukturer på nano-skalaen?
På bacheloruddannelsen i Fysik får du mulighed for at eksperimentere og undersøge naturens fænomener og sammenhænge. Du lærer at forklare og analysere dem teoretisk på matematikkens sprog ved hjælp af klassisk og moderne fysik.
På bacheloruddannelsen i Nanoteknologi lærer du at arbejde med materialer fra atomart til millimeter skala, og du introduceres til en verden, hvor fremtidens muligheder er store, og du kan være med til at løse fremtidens problemer.
OBS: Studiepraktikken varer 3 dage og er med fysisk fremmøde.
Tilbud ifm. studiepraktikken
Vælger du studiepraktik på Aalborg Universitet findes der en række gode tilbud til dig.
Vær opmærksom på, at FLERE AF TILBUDDENE HAR ET BEGRÆNSET ANTAL PLADSER OG KRÆVER TILMELDING. Du kan tilmelde dig tilbuddene, når du bekræfter din studiepraktikplads; pladser tildeles efter først-til-mølle-princippet.
· Gratis transport I Nordjylland: Bybusser i Aalborg er gratis for alle studiepraktikanter. Tog og regionalbusser i Nordjylland er gratis for nordjyske studiepraktikanter. Kræver ikke tilmelding.
· Gratis transport TIL Nordjylland: Bor du uden for Region Nordjylland eller i Thy-Mors har du mulighed for gratis transport fra udvalgte byer i Jylland til Aalborg. Kræver tilmelding, begrænsede pladser.
· Gratis overnatning: Bor du uden for Region Nordjylland eller i Thy-Mors har du mulighed for gratis overnatning i Aalborg fra onsdag til fredag. Kræver tilmelding, begrænsede pladser.
Læs mere på https://www.aau.dk/uddannelser/moed-aau/studiepraktik/studiepraktik-aalborg