Klik på kortet for at finde praktiktilbud i en bestemt region.
Filosofi handler om at undersøge grundlaget for vores antagelser om viden, virkelighed og værdier. Anvendt Filosofi er en filosofiuddannelse, som i særlig grad har fokus på filosofiens anvendelsesmuligheder i praksis.
Med uddannelsen lærer du at bruge filosofien aktivt, og anvende filosofiens teorier og metoder på virkelige problemstillinger ved brug af caseorienteret undervisning, projektarbejde og praksisophold i en privat eller offentlig organisation.
Du lærer desuden at arbejde målrettet med etiske og værdimæssige spørgsmål samt analysere og rådgive om filosofiske, politiske, etiske, pædagogiske, organisatoriske og miljømæssige problemstillinger.
Vil du være en filosof, der gør en forskel for fremtiden, så er Anvendt Filosofi et godt valg.
Aalborg Universitet er det eneste universitet i Danmark, der udbyder uddannelsen.
OBS: Studiepraktikken varer 3 dage og er med fysisk fremmøde.
Tilbud ifm. studiepraktikken
Vælger du studiepraktik på Aalborg Universitet findes der en række gode tilbud til dig.
Vær opmærksom på, at FLERE AF TILBUDDENE HAR ET BEGRÆNSET ANTAL PLADSER OG KRÆVER TILMELDING. Du kan tilmelde dig tilbuddene, når du bekræfter din studiepraktikplads; pladser tildeles efter først-til-mølle-princippet.
· Gratis transport I Nordjylland: Bybusser i Aalborg er gratis for alle studiepraktikanter. Tog og regionalbusser i Nordjylland er gratis for nordjyske studiepraktikanter. Kræver ikke tilmelding.
· Gratis transport TIL Nordjylland: Bor du uden for Region Nordjylland eller i Thy-Mors har du mulighed for gratis transport fra udvalgte byer i Jylland til Aalborg. Kræver tilmelding, begrænsede pladser.
· Gratis overnatning: Bor du uden for Region Nordjylland eller i Thy-Mors har du mulighed for gratis overnatning i Aalborg fra onsdag til fredag. Kræver tilmelding, begrænsede pladser.
Læs mere på https://www.aau.dk/uddannelser/moed-aau/studiepraktik/studiepraktik-aalborg
Anvendt filosofi