Hvis du vælger studiepraktik på SDU i Odense, så har vi en række ekstra tilbud til dig. Onsdag efter praktikforløbet kan du komme med på en guidet rundtur i Odense bymidte. Alle praktikanter inviteres til Quiz- og hyggeaften sammen med de studerende på Storms Pakhus (Odense Street Food). SDU giver gratis billet til letbanen og busser i Odense, frokostsandwich og drikkedunk til alle praktikanter på SDU. Du får mere info senere.
Interkulturel pædagogik og dansk som andetsprog
Bacheloruddannelsen i Interkulturel pædagogik og dansk som andetsprog er en god uddannelse, hvis du vil arbejde med mennesker på en akademisk måde. Det betyder, at du ikke bliver pædagog, lærer eller talepædagog, men i stedet lærer du at analysere og komme med løsningsforslag til problemer, der kan opstå i pædagogisk praksis. Du kommer til at beskæftige dig med vigtige problemstillinger i forhold til nutidens samfund, såsom kulturmøder, sprogtilegnelse og flersprogethed, interkulturel pædagogik og miljø. Uddannelsen giver dig en bred og anvendelig viden inden for disse områder. Med en uddannelse i Interkulturel pædagogik og dansk som andetsprog kommer du til at arbejde akademisk med sprog, kultur, pædagogik og bæredygtighed. På studiet arbejder du både med teori og cases fra praksis, og du bliver del af et aktivt og mangfoldigt studiemiljø.
I studiepraktikugen får du en smagsprøve på den undervisning der foregår på studiet. Dertil får du oplæg og mulighed for at snakke med studerende og undervisere på studiet.
Du vil også få mere at vide om, hvad humaniora er - og hvad humanister kan.
Onsdag starter vi kl. 9.00 med fælles velkomst i lokale O100.
Vi anbefaler, at du møder frem i god tid.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte studieleder på uddannelsen:
Gro Hellesdatter Jacobsen ghja@sdu.dk
Følg os på Instagram: @ikp_sdu
Praktikdage
onsdag-torsdag i uge 43, 2022
Foreløbig tidsrum
Fra kl. 9 til kl. 0 (endelig tidsrum får du i dit praktikprogram)
Pladser
20
Udvælgelse af praktikanter
Fordeling ved lodtrækning
Se også
https://www.sdu.dk/da/uddannelse/bachelor/interkulturel_paedagog
Er du i tvivl, så få 6 gode råd til dit studievalg