ONLINE PRAKTIKFORLØB
På bacheloruddannelsen i Machine learning og datavidenskab får du det dataanalytiske og statistiske fundament, der ligger til grund for mange af tidens store fremskridt. Machine learning og kunstig intelligens-systemer er baseret på statistisk mønstergenkendelse og kunstige neurale netværk, og bruges til alt fra billedanalyse i sundhedssektoren, chatrobotter, selvkørende biler, eller forskning i klimaforandringer.
Uddannelsen udbydes i samarbejde mellem Datalogisk Institut og Institut for Matematiske Fag.
Til studiepraktikken får du mulighed for at deltage i online forelæsninger, og selv prøve kræfter med datalogi i en online workshop, der spænder over to dage. Desuden vil du blive introduceret til studiets opbygning og møde studerende der fortæller om studiemiljøet og deres daglige gang på uddannelsen.
Studiepraktikken vil blive holdt sammen med praktikanterne fra de to relaterede uddannelser Datalogi-økonomi og Datalogi. Der vil være fælles og uddannelsesspecifikke aktiviteter.
Praktikdage
torsdag-fredag i uge 43, 2020
Foreløbig tidsrum
Fra kl. 9 til kl. 15 (endelig tidsrum får du i dit praktikprogram)
Pladser
30
Udvælgelse af praktikanter
Fordeling ved lodtrækning
Se også
Mere om uddannelsen her