ONLINE PRAKTIKFORLØB
På uddannelsen i Digital Design og Interaktive Teknologier lærer du at arbejde med design af digitale teknologier - både teoretisk og praktisk. Du får indblik i forholdet mellem mennesker og interaktive teknologier, og hvordan de påvirker vores liv og samfund.
Et vigtigt omdrejningspunkt i uddannelsen er interaktionsdesign, som fokuserer på, hvordan vi designer ikke bare teknologien, men også måden teknologien bruges på i samspil med mennesker. Arbejdet med interaktionsdesign handler om at designe digitale teknologier og tjenester, så vi alle får mest muligt ud af dem, uanset om det er i til en virksomhed eller i vores hverdagsliv. På uddannelsen arbejder du også med målgrupper, kommunikation og forretningsstrategi igennem forskellige designopgaver.
Hvis du kommer i Studiepraktik hos os, vil du opleve, hvordan det er at være studerende på IT Universitetet. Vi har sammensat et to-dags-program, som består af forskellige opgaver, virtuelle møder, inspirationsoplæg, hvor du får mulighed for at deltage i en forelæsning og lave faglige øvelser. Du vil også ’møde’ studerende, der kan gøre dig klogere på, hvordan det er at læse på IT Universitetet, og du vil komme til at høre om studiets opbygning, om studieprojekter og karrieremuligheder. Du vil blive taget i hånden af vores studerende, som vil være klar til at guide og forklare gennem alle aktiviteter. Studiepraktikken i år bliver afholdt online og programmet er i år derfor sammensat af flere forskellige formater, der giver plads til pauser og refleksion. Du skal stadig være aktiv og deltagende og vores studerende står klar til at skabe de bedste rammer for praktikken.
Det er ikke nødvendigt at kunne kode på forhånd kan programmere og vi forventer ikke, at du ved en masse om IT.
Praktikdage
torsdag-fredag i uge 43, 2020
Foreløbig tidsrum
Fra kl. 9 til kl. 14 (endelig tidsrum får du i dit praktikprogram)
Pladser
30
Udvælgelse af praktikanter
Fordeling ved lodtrækning
Se også
Mere om uddannelsen her