Klik på kortet for at finde praktiktilbud i en bestemt region.
Hvis du vælger studiepraktik på SDU i Odense, så har vi en række ekstra tilbud til dig. Onsdag efter praktikforløbet kan du komme med på en guidet rundtur i Odense bymidte. Alle praktikanter inviteres til Quiz- og hyggeaften sammen med de studerende på Storms Pakhus (Odense Street Food). SDU giver gratis billet til letbanen og busser i Odense, frokostsandwich og drikkedunk til alle praktikanter på SDU. Du får mere info senere.
Fremtidens kemi- og bioteknologiingeniør er centrale for udviklingen af det bæredygtige samfund. Det kan fx blive din opgave at sikre, at fremtidens processer til fremstilling af rent vand, fødevarer, lægemidler eller brændstoffer udvikles og implementeres med moderne teknologi, lavt energiforbrug og lav miljøbelastning.
Både som diplom- og civilingeniør vil du komme til at arbejde som projektleder, både som proces udvikler og som leder af produktionen. Civilingeniøruddannelsen danner endvidere for mange springbræt til en senere forskerkarriere med industrielt fokus.
Diplomingeniør i Kemi- og Bioteknologi: Uddannelsen tager 3½ år, heraf ½ år i praktik. Der er mulighed for studieophold i udlandet under studietiden. Læs mere og se film om uddannelsen på www.sdu.dk/tek/kemiogbiotek
Civilingeniør i Kemi- og Bioteknologi: Uddannelsen tager 5 år (bachelor 3 år + kandidat 2 år). Der er mulighed for studieophold i udlandet under studietiden. Hvis du ønsker en Ph.d grad efter endt studie, skal du starte på civilingeniøruddannelsen. Læs mere og se film om uddannelsen på www.sdu.dk/kemiogbiotek
Du vil under studiepraktikken få rig mulighed for at høre mere om, både hvordan de to uddannelser ligner hinanden og hvordan de adskiller sig fra hinanden.
At læse til ingeniør på Syddansk Universitet
Ingeniøruddannelserne på SDU er kendetegnet ved projektorienteret undervisning i mindre hold og et godt studiemiljø. Som studerende får du desuden stærke relationer til erhvervslivet og har en høj kurs på jobmarkedet og en god startløn ved endt uddannelse.
Om praktikken
Under studiepraktikken vil du
Det endelige program for studiepraktikken vil være tilgængelig for praktikanter inde på studiepraktik.nu fra onsdag d. 5. oktober.
Praktisk information
Studiepraktikken foregår på:
Syddansk Universitet
Det Tekniske Fakultet
Campusvej 55
5230 Odense M
Det Tekniske Fakultets hovedindgang hedder Indgang T/67 - se hvor den ligger på kortet her: SDU Maps (mapsindoors.com).
Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte:
Ulf Rasmussen
Brobygningskoordinator ved Det Tekniske Fakultet
Tlf.: eller
Fra kl. 9 til kl. 16 (endelig tidsrum får du i dit praktikprogram)