Klik på kortet for at finde praktiktilbud i en bestemt region.
Har du et ønske om at udvikle nye virksomhedsmodeller og -systemer til virksomheder, der arbejder globalt? Og motiverer det dig at kunne hjælpe virksomheder til at øge elementer som deres produktkvalitet, leveringssikkerhed og kundetilfredshed for at sikre virksomhedens konkurrencedygtighed?
Gennem viden om samspillet mellem mennesker, markeder, teknologier, netværk og virksomhedskompetencer lærer du som studerende på Globale Forretningssystemer at optimerer virksomheder på tværs af faggrænser.
Du lærer at designe nye globale virksomhedsmodeller og -systemer, som matcher fremtidens krav til virksomheder omkring bæredygtighed og fleksibilitet, og du bliver en del af denne udfordring, hvor indsigt i tværkulturelle miljøer er en del af hverdagen.
OBS: I dette praktiktilbud vil du møde uddannelserne:
● Diplomingeniør, globale forretningssystemer
● Globale forretningssystemer
OBS: Studiepraktikken varer 3 dage og er med fysisk fremmøde.
Tilbud ifm. studiepraktikken
Vælger du studiepraktik på Aalborg Universitet findes der en række gode tilbud til dig.
Vær opmærksom på, at FLERE AF TILBUDDENE HAR ET BEGRÆNSET ANTAL PLADSER OG KRÆVER TILMELDING. Du kan tilmelde dig tilbuddene, når du bekræfter din studiepraktikplads; pladser tildeles efter først-til-mølle-princippet.
· Gratis transport I Nordjylland: Bybusser i Aalborg er gratis for alle studiepraktikanter. Tog og regionalbusser i Nordjylland er gratis for nordjyske studiepraktikanter. Kræver ikke tilmelding.
· Gratis transport TIL Nordjylland: Bor du uden for Region Nordjylland eller i Thy-Mors har du mulighed for gratis transport fra udvalgte byer i Jylland til Aalborg. Kræver tilmelding, begrænsede pladser.
· Gratis overnatning: Bor du uden for Region Nordjylland eller i Thy-Mors har du mulighed for gratis overnatning i Aalborg fra onsdag til fredag. Kræver tilmelding, begrænsede pladser.
Læs mere på https://www.aau.dk/uddannelser/moed-aau/studiepraktik/studiepraktik-aalborg