Klik på kortet for at finde praktiktilbud i en bestemt region.
Er du nysgerrig på den arabiske verden, og vil du gerne forstå islam i og uden for den arabiske verden?
Som studerende på Arabisk- og islamstudier opnår du kundskaber i, og viden om, det arabiske sprog og religionen islam, men også om den arabiske verdens historie, samfund, politik, kultur og litteratur. Studiet hjælper også med at forstå dele af Danmarks nutid og fremtid, da mange af Danmarks indvandrere har deres baggrund i den arabiske verden.
I løbet af praktikken følger du studerende på Arabisk- og islamstudier til forelæsninger og holdundervisning. Vi sammensætter et skema, så du får et bredt indblik i studiet og får en fornemmelse af, hvordan det er at være studerende på universitetet. Sammen med de andre praktikanter får du mulighed for at forberede dig til, følge og diskutere forelæsninger, og der vil også være aktiviteter, som giver dig et indtryk af det fysiske, faglige, og sociale studiemiljø på Arabisk- og islamstudier.
Vi glæder os til at møde dig!
Fra kl. 9 til kl. 15 (endelig tidsrum får du i dit praktikprogram)
Arabisk- og islamstudier