ONLINE PRAKTIKFORLØB
Økonomi handler om, hvordan forbrugere og virksomheder træffer beslutninger. Ved at kombinere økonomi med datalogi, får du en uddannelse, hvor du bliver i stand til at opbygge avancerede computermodeller for menneskelig adfærd, og simulere finansielle markeder og dets aktører. Computermodellerne kan blandt andet bruges af banker, virksomheder, og ministerier til at lave forudsigelser og træffe endnu bedre beslutninger.
Med en bachelor i Datalogi-økonomi kan du frit vælge, om du vil specialisere dig med en kandidat i økonomi eller datalogi, da bacheloren dækker de faglige forudsætninger for begge kandidatstudier. Uddannelsen udbydes i et samarbejde mellem Datalogisk Institut og Økonomisk Institut.
Til studiepraktikken får du mulighed for at deltage i online forelæsninger, og selv prøve kræfter med datalogi i en online workshop, der spænder over to dage. Desuden vil du blive introduceret til studiets opbygning og møde studerende der fortæller om studiemiljøet og deres daglige gang på uddannelsen.
Studiepraktikken vil blive holdt sammen med praktikanterne fra de to relaterede uddannelser Datalogi og Machine learning og datavidenskab. Der vil være fælles og uddannelsesspecifikke aktiviteter.
Praktikdage
torsdag-fredag i uge 43, 2020
Foreløbig tidsrum
Fra kl. 9 til kl. 15 (endelig tidsrum får du i dit praktikprogram)
Pladser
30
Udvælgelse af praktikanter
Fordeling ved lodtrækning
Se også
Mere om uddannelsen her