ONLINE PRAKTIKFORLØB
OBS: I dette praktiktilbud vil du møde uddannelserne:
- Bibliotekskundskab og videnskommunikation
- Informationsvidenskab, it og interaktionsdesign
- International virksomhedskommunikation i engelsk
Vi arbejder på højtryk for at sammensætte et fedt, online program til dig!
Vi kan love, at du i studiepraktikken hos os får:
- Velkomst og introduktion til studierne
- Oplæg ved undervisere om forskning og undervisning
- Mødt studerende på uddannelserne
- Hvad kan jeg bruge uddannelserne til
Vært er Natasja Elstrøm Nilsson. Natasja er faglig vejleder for ovenstående uddannelser. Hun vil tage sig godt af dig og sørge for, at du får en god dag og selvfølgelig et godt indblik i den uddannelse, du er interesseret i.
Om uddannelserne:
Bibliotekskundskab og videnskommunikation er for dig, der gerne vil finde informationer og kommunikere dem videre til andre mennesker. På studiet lærer du, hvordan man sætter viden i system og kommunikerer den ud til offentligheden.
På Informationsvidenskab, it og interaktionsdesign studerer du, hvordan information udveksles mellem mennesker, og hvilke sociale funktioner kommunikation har. Du studerer også, hvordan information er struktureret, og hvordan information ved hjælp af teknologi kan findes, behandles, gemmes og gøres anskuelig og tilgængelig for brugere.
Uddannelsen International virksomhedskommunikation med engelsk, it og web giver dig kompetencer til at møde det stigende behov i samfundet og erhvervslivet for personer, der kan engelsk på højt niveau og samtidig mestrer den nyeste informationsteknologi. Flere og flere organisationer og virksomheder kommunikerer og præsenterer sig via internettet, og det kræver både tekniske og sproglige kompetencer.
Praktikdage
onsdag i uge 43, 2020
Pladser
30
Udvælgelse af praktikanter
Fordeling ved lodtrækning