Find dit praktiktilbud

Klik på kortet for at finde praktiktilbud i en bestemt region.

Klik og vælg praktiktilbud fra regioner eller hele Danmark på én gang
  • Fredericia Maskinmesterskole, Købmagergade (1 praktiktilbud)
    • Maskinmester

      Drømmer du om at vise vejen i den grønne omstilling?

      Som maskinmester kan du komme til lige præcis dét - både ved at gøre eksisterende tekniske anlæg endnu grønnere, men også ved at udforske og udvikle nye teknologier.

      De første skridt tages i timerne på FMS, hvor blandt andet Power-to-X, bæredygtige datacentre og fremtidens energiø fylder i den daglige undervisning og på valgfagene.

      FMS har afdelinger i Fredericia, Esbjerg og Sønderborg.

      Hvad laver en maskinmester?

      Maskinmestre fungerer tværfagligt og har overblik over drift og vedligehold af el-installationer, maskiner, automation og it i tekniske anlæg inden for f.eks. industrien, energiforsyning, hospitaler og butikscentre. Af samme årsag er de ofte ledere, idet de kan bevare overblikket over både projekter og medarbejdere.

      En uddannet maskinmester har en bred teknisk forståelse og drømmer om at bruge sine kompetencer til at skabe en grønnere fremtid for sig selv og de næste generationer.

      Maskinmestre er populære i både ind- og udland, fordi uddannelsen har en enorm bredde. De fleste fag ligger inden for følgende emner:

      • Termiske maskiner og anlæg (motorer, kedler, pumper, mv.)
      • Elektriske maskiner, anlæg og udstyr
      • Procesanalyse og automation
      • Ledelse, økonomi og sikkerhed

       

      Hvad kan du opleve hos os?

      Som studiepraktikant på FMS kommer du til at mødes med en eller flere studerende, der fortæller dig om uddannelsen og studielivet.

      Du kommer til at møde undervisere og få en forsmag på den praksisnære undervisning i klasselokale og i vores laboratorier. Du vil få et indblik i, hvad det vil sige, at maskinmesteruddannelsen også er en lederuddannelse, du kommer i vores el-lab, hvor du kan få lov til at lave praktiske øvelser, og du skal beskæftige dig med vedvarende energi.

      Du kommer også på spændende virksomhedsbesøg, hvor du får at vide, hvordan det er at arbejde som maskinmester i erhvervslivet.  Og så skal du besøge LEGO, hvor vores studerende Izabella fortæller om sit studiejob med robotteknologi.

      Alle tre dage foregår på vores campus i Fredericia. Hvis du har lang vej, tilbyder vi overnatning og forplejning fra onsdag til fredag. Hvis du hellere vil pendle, refunderer vi transportudgifterne.

      Hvis du bare møder frem med et nysgerrigt sind, garanterer vi dig tre indholdsrige dage på vores campus i Fredericia :)

      For at se mere om FMS og livet som studerende, kan du finde os på:
      eller

      FMS - Din fremtid til forskel

      Praktikdage
      onsdag-fredag i uge 43, 2022
      Foreløbig tidsrum

      Fra kl. 8 til kl. 16 (endelig tidsrum får du i dit praktikprogram)

      Pladser
      20 - der er 10 ledige pladser
      Udvælgelse af praktikanter
      Fordeling ved lodtrækning
      Se også
      Link til uddannelsens hjemmeside
      Læs mere om Fredericia Maskinmesterskole
      Sandsynlighed for optagelse på dette praktiktilbud (skøn)
      høj
      Officielt navn på optagelse.dk

      Professionsbachelor, maskinmester

      Uddannelsesguiden

      Læs mere om uddannelsen

      Andre uddannelsessteder
      • Svendborg International Maritime Academy, SIMAC
      • MARTEC - Maritime and Polytechnic University College
      • Aarhus Maskinmesterskole, Aarhus afdeling
      • Maskinmesterskolen København - Campus Lyngby
      Lignende praktiktilbud
      • Autoteknolog
      • Driftsteknolog offshore
      • Skibsfører
      • Skibsofficer
Vælg kun praktiktilbud fra Region Nordjylland Vælg kun praktiktilbud fra Region Midt Vælg kun praktiktilbud fra Region Syddanmark Vælg kun praktiktilbud fra Region Sjælland Vælg kun praktiktilbud fra Region Hovedstaden Vælg kun praktiktilbud fra Region Hovedstaden Vælg alle praktiktilbud i hele landet