Corona-situationen betyder, at Studiepraktik 2020 bliver online praktikforløb og uden fysisk fremmøde. De videregående uddannelser glæder sig stadig til at byde inden for på uddannelserne – lige nu arbejdes der på planlægning af online praktikprogrammer, så følg med i praktikbeskrivelserne, der opdateres løbende. Læs mere om Studiepraktik og Covid 19 her

Find dit praktiktilbud

Klik på kortet for at finde praktiktilbud i en bestemt region.

Klik og vælg praktiktilbud fra regioner eller hele Danmark på én gang

Praktiktilbud i hele Danmark

Alle A B C D E F G H I J K L M N O P R S T U V Æ Ø
    • Farmaci Syddansk Universitet, Odense
      ONLINE PRAKTIKFORLØB

      OBS! Studiepraktik på SDU foregår i år digitalt grundet situationen med Covid19. Vi er i fuld gang med at planlægge et online-program, hvor du kan opleve uddannelsen. Vi ville selvfølgelig helst have taget imod dig på universitetet. Studiepraktik handler i høj grad om at mærke stemningen på campus. Men situationen er som den er, og vi vil gøre alt for, at du får en god oplevelse trods alt. 

      På farmaciuddannelsen er lægemiddelstoffer og lægemidler i centrum. En farmaceut er samfundets ekspert inden for opdagelse, udvikling, kvalitetssikring, godkendelse og rådgivning om anvendelse af lægemidler. En farmaceut skal derfor have et stærkt fundament af kemi, biologi og farmakologi for at kunne opdage, udvikle, analysere og informere om anvendelse af lægemidler. Studiet giver en dybere forståelse af, hvordan et lægemiddel sammensættes af lægemiddelstoffer og hjælpestoffer (lægemiddelformulering) således, at man får den optimale virkning (farmakologi).

      Som farmacistuderende lærer man om grundlæggende funktioner i celler og organer, om stofomsætning og farmakologi og toksikologi. Der arbejdes med, hvordan man syntetiserer og opdager lægemiddelstoffer (medicinalkemi), og hvordan man analyserer lægemiddelstoffer og karakteriserer lægemidler. Man bliver i stand til at sætte denne grundviden i relation til menneskets fysiologi og anatomi og dermed udvikle og informere om anvendelse af lægemidler. Uddannelsen indeholder en bred vifte af fagområder, der spænder fra de kemiske, biologiske og biokemiske fagområder over farmakologi, anatomi og fysiologi som danner grundlag for de farmaceutiske emner som lægemiddelformulering, lægemiddelfremstilling og klinisk farmaci.

      Farmaceutuddannelsen er en bred uddannelse, som giver mange muligheder på arbejdsmarkedet. Farmaceuter får ansættelse på apoteket, i staten, på sygehus og i privat industri. I industrien er det særligt mange jobmuligheder i den stærke danske medicinalindustri. Farmaceuter er eftertragtede som arbejdskraft, hvilket afspejles i den meget lave ledighed blandt vores kandidater.

      Til årets online studiepraktikdag vil du få mere at vide om studiet – både fra de studerende, underviserne og forskerne. Vi giver dig også et live-zoom-besøg til vores forskningslaboratorier, studieområder og undervisningslab.

      Praktiske informationer
      Den 1. oktober forventer vi senest at have programmet klar til dig.

      Praktikdage
      onsdag i uge 43, 2020
      Pladser
      50
      Udvælgelse af praktikanter
      Fordeling ved lodtrækning
      Se også
      Her kan du læse om uddannelsen
      Sandsynlighed for optagelse på dette praktiktilbud (skøn)
      mellem
      Officielt navn på optagelse.dk

      Farmaci

      Uddannelsesguiden

      Læs mere om uddannelsen

      Andre uddannelsessteder
      Lignende praktiktilbud
  • Filosofi (2 praktiktilbud)
  • Financial controller (3 praktiktilbud)
  • Finans (4 praktiktilbud)
  • Finansøkonom (11 praktiktilbud)
  • Folkesundhedsvidenskab (2 praktiktilbud)
  • Forretningsudvikling (Business Development, BDE), diplomingeniør (1 praktiktilbud)
  • Forsikringsmatematik (1 praktiktilbud)
  • Fransk sprog, litteratur og kultur (1 praktiktilbud)
  • Fysik (4 praktiktilbud)
  • Fysik og nanoteknologi (1 praktiktilbud)
  • Fysik og teknologi (1 praktiktilbud)
  • Fysioterapeut (8 praktiktilbud)
  • Fødevaresikkerhed og -kvalitet, diplomingeniør (1 praktiktilbud)
  • Fødevareteknologi og applikation, professionsbachelor (1 praktiktilbud)
Vælg kun praktiktilbud fra Region Nordjylland Vælg kun praktiktilbud fra Region Midt Vælg kun praktiktilbud fra Region Syddanmark Vælg kun praktiktilbud fra Region Sjælland Vælg kun praktiktilbud fra Region Hovedstaden Vælg kun praktiktilbud fra Region Hovedstaden Vælg alle praktiktilbud i hele landet