ONLINE PRAKTIKFORLØB
Online Studiepraktik
Material Science Engineering på VIA Campus Herning
Vil du lære om intelligente tekstiler, plastmaterialer og udvikling af bæredygtige varer, hvor du er med til at finde løsninger på fremtidens udfordringer ved at gentænke vores brug af materialer? Så kan et besøg hos Materialeingeniørerne være af interesse for dig.
Uddannelsen til Materialeingeniør er en spændende uddannelse, hvor teori og praksis går hånd i hånd. Den vil klæde dig på til fremtidens udfordringer i forhold til bæredygtige, klimavenlige og innovative løsninger af materialer indenfor tekstil og plastik. Samtidig giver den en forståelse for økonomi, business, projektledelse og entreprenørskab.
Som Material Science Engineer kan du arbejde med projektering eller udførelse af spændende og nødvendige projekter inden for tekstil- og plastik, produktudvikling og innovation, bæredygtighed, kvalitet og miljøledelse eller forskning og udvikling af nye materialer. Du bliver en eftertragtet arbejdskraft med specialviden indenfor områder, som mange danske og internationale virksomheder har udfordringer med at finde løsninger til.
VIA Material Science Engineering er en uddannelse udviklet i et tæt samarbejde med danske virksomheder indenfor tekstil-og plastiksektoren. Det er derfor en uddannelse med gode jobmuligheder.
I studiepraktikken
- Giver vi forsmag på, hvordan det er at gå i en klasse med al undervisning på engelsk og med medstuderende fra hele verden
- Gennemfører vi aktiviteter inden for de forskellige fagområder - både teoretiske og praktiske.
- Får du et indblik i, hvad det vil sige at studere på en videregående uddannelse på VIA Campus Herning
Programmet for studiepraktikken kommer til at bestå af en blanding af deltagelse i undervisning, laboratorieforsøg, snak med undervisere og nuværende studerende, samt en generel introduktion til studiet som materialeingeniør.
Du kommer til at møde nuværende studerende, som fortæller om livet på studiet og campus - og en helt masse andet spændende
Selvom arrangementet bliver virtuelt denne gang, så gør vi alt hvad vi kan, for at lave en spændende dag for jer, hvor I kommer så tæt på livet som studerende, som overhovedet muligt. Vi glæder os til at se jer.
VIGTIGT: Dele af forløbet foregår på engelsk.
Praktikdage
torsdag i uge 43, 2020
Foreløbig tidsrum
Fra kl. 9 til kl. 15 (endelig tidsrum får du i dit praktikprogram)
Pladser
Frit optag
Se også
Link til uddannelsens hjemmeside
Link til via.dk