ONLINE PRAKTIKFORLØB
Tilmeld dig studiepraktik på DTU og få et indblik i uddannelserne på Danmarks førende tekniske uddannelser. Studiepraktik 2020 foregår online, primært på Zoom.
Hvad oplever jeg i online studiepraktik?
Du kommer til at følge et program, der vil gøre dig klogere på hvad DTU’s uddannelser indeholder, og hvordan det er at være studerende – selvom du sidder hjemme i din sofa eller ved dit arbejdsbord. Og du skal være forberedt på både at lytte koncentreret, at deltage aktivt, og at møde nye mennesker. Der hvor du skal deltage aktivt, skal du være indstillet på at sætte videoen til, så vi kan se hinanden.
Programmet indeholder:
- Introduktion til den valgte uddannelsesretning
- Følg med i livestreamet undervisning
- Mød & snak med studerende
- Introduktion til DTU & oplæg om uddannelserne på DTU
- Introduktion til matematik på DTU – oplæg & opgaveregning i grupper
- Mulighed for at stille spørgsmål til studievejledningen
Det praktiske
DTU’s program strækker sig over onsdag, torsdag og fredag i uge 43. Du skal være indstillet på at deltage i det online program ca. 16 timer fordelt over de tre dage – derudover kommer et par opgaver, som sikrer dig det bedste udbytte af dagene. Sæt for en sikkerheds skyld kryds i kalenderen alle tre dage kl. 8 – 17; senest 9. oktober vil du kunne se præcis hvornår det vil være relevant for dig at logge på. Du kan deltage både i oplæg m.m., der hører til din valgte uddannelsesretning, og i andre, så du kan sammenligne.
Praktikdage
onsdag-fredag i uge 43, 2020
Pladser
12
(lukket) - ingen ledige pladser
Udvælgelse af praktikanter
Udvælgelse sker efter geografi og køn
Se også
Læs mere om Fiskeriteknologi her
Få overblik over alle uddannelser på DTU.