ONLINE PRAKTIKFORLØB
OBS: I dette praktiktilbud vil du møde uddannelserne:
- Kemi og bioteknologi
- Kemi- og bioteknologi, diplomingeniør
Kort om uddannelserne
Fremtidens kemi- og bioteknologiingeniør er centrale for udviklingen af det bæredygtige samfund. Det kan fx blive din opgave at sikre, at fødevarer, lægemidler eller biobrændsler udvikles og produceres med moderne teknologi, lavt energiforbrug og lav miljøbelastning. Både som diplom- og civilingeniør vil du komme til at arbejde som projektleder.
Diplomingeniør i Kemi- og Bioteknologi: Uddannelsen tager 3½ år - heraf ½ år i praktik. Der er mulighed for studieophold i udlandet under studietiden. Læs mere og se film om uddannelsen på www.sdu.dk/tek/kemiogbiotek
Civilingeniør i Kemi og Bioteknologi: Uddannelsen tager 5 år (bachelor 3 år + kandidat 2 år). Der er mulighed for både praktik og studieophold i udlandet under studietiden. Hvis du ønsker en Ph.d grad efter endt studie, skal du starte på civilingeniøruddannelsen. Læs mere og se film om uddannelsen på www.sdu.dk/kemiogbiotek
Du vil under studiepraktikken få rig mulighed for at høre mere om, både hvordan de to uddannelser ligner hinanden og hvordan de adskiller sig fra hinanden.
At læse til ingeniør på Syddansk Universitet
Ingeniøruddannelserne på SDU er kendetegnet ved projektorienteret undervisning i mindre hold, en lav frafaldsprocent og et godt studiemiljø. Som studerende får du desuden stærke relationer til erhvervslivet og har en høj kurs på jobmarkedet og en god startløn ved endt uddannelse.
Om praktikken
På studiepraktikdagen vil du
- Møde undervisere, som fortæller om uddannelsernes opbygning og indhold, muligheder for specialiseringer og karrieperspektiver
- Møde ingeniørstuderende, høre dem fortælle om deres hverdag både på studiet og i fritiden, og stille dem spørgsmål
- Overvære undervisning
Det endelige program for studiepraktikken vil være tilgængelig for praktikanter inde på studiepraktik.nu i løbet af fredag d. 9. oktober.
Praktisk information
Studiepraktikken foregår online via Zoom - alle tilmeldte vil få tilsendt links.
Praktikdage
onsdag i uge 43, 2020
Foreløbig tidsrum
Fra kl. 9 til kl. 15 (endelig tidsrum får du i dit praktikprogram)
Pladser
150
Udvælgelse af praktikanter
Fordeling ved lodtrækning
Se også
Læs mere om Ingeniøruddannelserne på Syddansk Universitet