ONLINE PRAKTIKFORLØB
PBA i Tekstildesign -håndværk og formidling:
Vil du være med til at skabe fremtidens tekstiler til fashion og interiør?
På uddannelsen lærer du at designe, udvikle og fremstille tekstiler og kommunikere din viden til andre. Uddannelsen er en mellemlang videregående uddannelse på 3½ år med tekstildesign som omdrejningspunkt. Du lærer at arbejde professionelt med udvikling af design og formidling. I værkstedsfagene print, strik, broderi og væv lærer du at udføre dine designs i praksis. Gennem hele designprocessen arbejder du med it programmer som fx Photoshop og Illustrator. I uddannelsen indgår eksempelvis også kulturforståelse og entreprenørskabsundervisning. Studieformen er projektorienteret, og under studiet får du tæt kontakt med tekstilbranchen gennem projektsamarbejder, foredrag, virksomhedsbesøg, gæsteundervisere og flere praktikophold. Efter to års studie skal du vælge specialeretning inden for enten undervisning eller kulturel formidling.
Studiepraktikken: Grundet COVID-19 har vi desværre ikke mulighed for at invitere jer fysisk indenfor på Campus, som vi ellers havde glædet os meget til. Studiepraktikken i uge 43 bliver istedet afviklet virtuelt via platformen Zoom. Det virtuelle arrangement finder sted onsdag og torsdag i uge 43 fra kl. 9-12 begge dage.
I løbet af de to dage studiepraktikken varer kommer du til at høre om uddannelsen og dens muligheder samt se hvordan studerende arbejder på studiet. Der bliver mulighed for virtuelt at møde tidligere studerende der arbejder ude i branchen, opleve det helt særlige studiemiljø og værkstedsfaciliteter, vi har her på VIA Campus Herning samt møde studerende og undervisere ved direkte transmission fra Campus.
Afterstudy: Grundet COVID-19 har vi desværre ikke mulighed for at tilbyde afterstudy aktiviteter i forbindelse med dette års studiepraktik.
Praktikdage
onsdag-torsdag i uge 43, 2020
Foreløbig tidsrum
Fra kl. 9 til kl. 12 (endelig tidsrum får du i dit praktikprogram)
Pladser
Frit optag
Se også
Link til uddannelsens hjemmeside
Link til via.dk