Corona-situationen betyder, at Studiepraktik 2020 bliver online praktikforløb og uden fysisk fremmøde. De videregående uddannelser glæder sig stadig til at byde inden for på uddannelserne – lige nu arbejdes der på planlægning af online praktikprogrammer, så følg med i praktikbeskrivelserne, der opdateres løbende. Læs mere om Studiepraktik og Covid 19 her

FAQ Ofte stillede spørgsmål

Studiepraktik er for dig som

  • Er i gang med sidste år på en gymnasial uddannelse (3. stx, 3. htx, 3. hhx eller 2. hf)
    - se hvilke uddannelser, som din gymnasiale eksamen giver adgang til, med adgangskortet på ug.dk
  • Allerede har gennemført en gymnasial uddannelse (ligegyldigt om du blev færdig i sommer eller for flere år siden)
  • Har en relevant erhvervsfaglig baggrund
    - se mulighederne for at gå fra EUD til faglært på ug.dk

Studiepraktikforløb udbydes i uge 43 – oftest i dagene onsdag-fredag. 

I 2020 forventes flere praktikforløb dog at være færre dage og kortere tidsrum. Det vil være forskelligt fra uddannelse til uddannelse, så sørg for at orienter dig på praktiktilbuddene, så du ved, hvad du kan forvente.

Du kan i princippet ikke øge dine chancer for at få din førsteprioritet.

Når praktikpladserne fordeles ved lodtrækning, trækkes der lod blandt alle ansøgere, der har uddannelsen som førsteprioritet. Der skelnes ikke mellem ansøgere, som kun har en førsteprioritet, og ansøgere, der har flere praktikforløb som andre prioriteter. Chancen for, at du får din førsteprioritet, bliver derfor ikke påvirket af, om du har andre prioriteter også.

Hvis du ikke får en plads på din førsteprioritet i lodtrækningen om praktikpladser, skal du derfor blot se det som ekstra lodder i puljen, hvis du har flere prioriteter - fordi du så er med i lodtrækningen om praktikpladser flere steder.

Ved de praktiktilbud, hvor pladserne fordeles manuelt og ikke gennem lodtrækning, kan din chance for at få praktikpladsen selvfølgelig påvirkes af de kriterier, som praktikanterne vælges ud fra. Du kan læse under det enkelte praktikforløb, hvordan praktikpladserne fordeles, og hvis de fordeles manuelt, kan du læse kriterierne for fordeling af pladserne.

Som altid kan du kun få én praktikplads i Studiepraktik. Er du interesseret i at prøve flere uddannelser, opfordrer vi til at henvende dig til en studievejleder på uddannelsen for at høre mere om dine muligheder.

Selv om du ikke fik sendt en ansøgning, inden ansøgningsperioden sluttede, har du stadig mulighed for at komme i Studiepraktik.
Du kan nemlig tilmelde dig en praktikplads, når der åbnes for ledige pladser.

Der udbydes ledige pladser på de praktikforløb, som ikke er blevet fyldt i ansøgningsrunden og fra ventelisterne. De ledige pladser fordeles efter først-til-mølle. Se datoerne for ledige pladser her.

Hvis du ikke har fået tilbudt en praktikplads efter at have søgt i ansøgningsperioden, bliver du automatisk skrevet på venteliste til de praktikforløb, der ligger i din kurv.

Bemærk at der ikke er garanti for at få en praktikplads, når man er på venteliste, for der er meget få ledige praktikpladser på forløbene. Der kan dog komme ledige pladser på de(n) uddannelse(r), som du har ansøgt, fordi alle, der har fået tildelt en praktikplads, skal takke ja til praktikpladsen – og hvis de ikke gør det, bliver praktikpladsen frigivet.

For at se listen over ledige pladser, skal du oprette dig som praktikant og logge ind. Derefter går du  ind i din profil og klikker 'Min studiepraktik'. Der finder du knappen 'Ledige pladser'.

Du kan nu se listen over alle de forløb, der har ledige pladser.

Vær opmærksom på at der ikke er lodtrækning om ledige pladser.Du er tilmeldt praktikken så snart du kan se den i din profil under punktet 'Min studiepraktik'. Du vil ikke modtage en bekræftelsesmail.

Har du ikke fået bekræftet din praktikplads i tide, er den desværre blevet givet til en af dem, der står på venteliste.

Du har dog stadig mulighed for at komme i Studiepraktik, idet der udbydes ledige pladser på de forløb, der ikke er blevet fyldt i ansøgningsrunden og fra ventelisterne. De ledige pladser fordeles efter 'først-til-mølle', så sid klar når de frigives.

Se hvornår på studiepraktik.nu/forside/hvordan.

Hvis du har ansøgt om en praktikplads, men ikke får en plads tilbudt, kommer du automatisk på venteliste til de praktikforløb, som ligger i din kurv. Du kan tilføje og ændre i de praktikforløb, du har i din kurv

Hvis du ikke fik ansøgt i ansøgningsperioden, kan du ikke komme på venteliste og kan først søge om en praktikplads, når vi åbner for ledige pladser.

Det kan være risikabelt at sige nej til sin plads fordi man ikke kan være sikker på at få en anden praktikplads.

Ledige pladser udbydes kun på de forløb der ikke er blevet fyldt i ansøgningsrunden og fra ventelisterne, så der vil formentlig kun være ledige pladser på nogle praktiktilbud.

Du kan ikke give din praktikplads til en anden. 

Afterstudy er større eller mindre arrangementer i forbindelse med praktikdagene. Det kan både være sociale arrangementer og arrangementer med et mere fagligt indhold.

Det er ikke alle uddannelsessteder der arrangerer Afterstudy.

Har du spørgsmål om Afterstudy skal du kontakte kontaktpersonen på det praktikforløb du skal besøge. Du kan se kontaktpersonen når du har bekræftet din praktikplads.

Ja, for dig som går på et ungdomsuddannelse eller VUC, kan din skole efter ansøgningsfristens udløb se en liste over de elever som har søgt om studiepraktik.

Det er op til din skole, hvordan din deltagelse i Studiepraktik registreres. Spørg derfor på din skole.

Du kan finde dit under 'Min Studiepraktik' når du har fået en praktikplads.

Står du i den uheldige situation at du har tilmeldt dig Studiepraktik, men ikke kan deltage alligevel kan du inden praktikken melde fra ved at klikke på 'Nej tak' under din 'Min Studiepraktik'. I selve praktikdagene skal du kontakte dit praktiksted hvis du bliver forhindret i at deltage.

Du finder din kontaktperson for praktikstedet nederst på siden 'Min Studiepraktik' når du har fået en praktikplads.