Find dit praktiktilbud

Klik på kortet for at finde praktiktilbud i en bestemt region.

Klik og vælg praktiktilbud fra regioner eller hele Danmark på én gang
  • VIA University College, Campus Herning (2 praktiktilbud)
    • Designteknolog

      Drømmer du om en karriere i mode- og livsstilsbranchen?

      På Designteknologuddannelsen kan du specialisere dig inden for områder som design, markedsføring, indkøb m.m. rettet mod en international og højprofileret branche. Efter de 2 år som uddannelsen tager, har du mulighed for at specialisere dig yderligere med en 1½ års bachelor i Design og Business.

      Under uddannelsen arbejdes der både teoretisk og praktisk med fagene. På 1. semester følger alle designteknologstuderende en række basisfag og projekter på tværs af specialerne. Fællesdelen skal sikre, at forståelsen og samarbejdet mellem design og business udvikles fra uddannelsens start. Under resten af uddannelsen arbejdes primært med specialisering indenfor det valgte specialeområde.

      De syv specialeretninger på designteknologen er:

      - Fashion Design

      - Furniture Design (møbeldesign)

      - Visual Communication Design (grafisk design)

      - Pattern Design (konstruktør)

      - Purchasing Management (indkøber)

      - Retail Desing and Business

      - Branding and marketing management

      Studiepraktikken: Vi glæder os til at byde jer fysisk velkommen på vores Campus i Herning. Programmet for studiepraktikken starter kl. 8:30 begge dage og slutter ca. kl. 15:00.

      Til studiepraktikken kommer du til at høre meget mere om uddannelsen til Designteknolog. Du vil blive introduceret til de syv specialeretninger samt deltage i workshops i to ud af de syv specialer.

      Du kommer til at møde både tidligere og nuværende studerende på uddannelsen, som vil fortælle om, hvordan det er at læse til designteknolog samt, hvad man kan bruge uddannelsen til efterfølgende. Du vil få et indblik i studiemiljøet og høre om, hvordan livet, som studerende, er på en videregående uddannelse. Derudover vil du også blive vist rundt på campus og få et indblik i vores mange spændende værksteder og de flotte omgivelser i Birk Centerpark (lidt uden for Herning).

      Afterstudy: Der vil være afterstudy onsdag eftermiddag fra ca. kl. 16:00. Afterstudy er planlagt i samarbejde med alle de andre studiepraktikanter, som er på besøg i Herning og vil indebære gratis aftensmad, comedy samt rundvisning i byen.

      Overnatning: Kommer du langvejs fra, og har du ikke mulighed for at køre hjem og sove, så tilbyder vi gratis overnatning nær campus. Overnatningen foregår i et hus, som ligger ved siden af skolen. Du skal selv have liggeunderlag og sovepose med. Det er ingen luksus, men det er hyggeligt og gratis. Du kan læse mere og tilmelde dig vores overnatningstilbud under 'overnatning'.

      Overnatningstilbuddet er for dig, der ikke har mulighed for at pendle og ikke har andre steder at overnatte.

      Program for studiepraktikken: Det detaljerede program for studiepraktikken vil blive sendt til jer på mail efter tilmelding. Vi kan allerede nu love jer, at det bliver spændende, sjovt og praksisnært. Så I kan roligt glæde jer :-)

      Praktikdage
      onsdag-torsdag i uge 43, 2022
      Pladser
      Frit optag
      Se også
      Link til uddannelsens hjemmeside
      Se mere på via.dk/studiepraktik
      Sandsynlighed for optagelse på dette praktiktilbud (skøn)
      høj
      Officielt navn på optagelse.dk

      Designteknolog

      Uddannelsesguiden

      Læs mere om uddannelsen

      Andre uddannelsessteder
      • Erhvervsakademi SydVest, Sønderborg
      • Professionshøjskolen UCN (Aalborg)
      Lignende praktiktilbud
      • Designer - bachelor
      • Digital design og interaktive teknologier
      • Entreprenørskab og design
      • Handelsøkonom
      • Markedsføringsøkonom
      • Tekstildesign, -håndværk og formidling
    • Læs mere Skat, professionsbachelor
Vælg kun praktiktilbud fra Region Nordjylland Vælg kun praktiktilbud fra Region Midt Vælg kun praktiktilbud fra Region Syddanmark Vælg kun praktiktilbud fra Region Sjælland Vælg kun praktiktilbud fra Region Hovedstaden Vælg kun praktiktilbud fra Region Hovedstaden Vælg alle praktiktilbud i hele landet