ONLINE PRAKTIKFORLØB
Data Science er en engelsksproget uddannelse, der handler om at grave ny viden frem ved at gå på detektivarbejde i store datamængder – kendt som Big Data. På uddannelsen opnår du omfattende analytiske og tekniske færdigheder, der dækker alle aspekter inden for håndtering og analyse af data – f.eks. til markedsundersøgelser, projekter rettet mod forebyggelse på sundhedsområdet, katastrofeforudsigelser og investeringsanalyser. Uddannelsen består af matematik og statistik, datalogi og samfundsvidenskab og den giver dig en god forretningsforståelse og evnen til at oversætte komplicerede analyser.
Hvis du kommer i Studiepraktik hos os, vil du opleve, hvordan det er at være studerende på IT Universitetet. Vi har sammensat et to-dags-program, som består af forskellige opgaver, virtuelle møder, inspirationsoplæg, hvor du får mulighed for at deltage i en forelæsning og lave faglige øvelser. Du vil også ’møde’ studerende, der kan gøre dig klogere på, hvordan det er at læse på IT Universitetet, og du vil komme til at høre om studiets opbygning, om studieprojekter og karrieremuligheder. Du vil blive taget i hånden af vores studerende, som vil være klar til at guide og forklare gennem alle aktiviteter. Studiepraktikken i år bliver afholdt online og programmet er i år derfor sammensat af flere forskellige formater, der giver plads til pauser og refleksion. Du skal stadig være aktiv og deltagende og vores studerende står klar til at skabe de bedste rammer for praktikken.
Det er ikke nødvendigt at kunne kode på forhånd kan programmere og vi forventer ikke, at du ved en masse om IT.
Praktikdage
torsdag-fredag i uge 43, 2020
Foreløbig tidsrum
Fra kl. 9 til kl. 14 (endelig tidsrum får du i dit praktikprogram)
Pladser
30
Udvælgelse af praktikanter
Fordeling ved lodtrækning
Se også
Mere information om uddannelsen her